Computer og computerspil er ved at blive en integreret del af vores hverdag, det er efterhånden de færreste, der ikke har mindst en computer i hjemmet. Det halter dog stadig lidt med at få dem ud i de pædagogiske daginstitutioner. Dette skyldes ofte at pædagogerne er usikre på hvordan de rent teknisk skal håndtere computerne.
Jeg så det med egne øjne i min 1. lønnet praktik, hvor der var opstillet en computer i fællesgangen, børnene var vilde efter at komme til at bruge den, men det var de færreste af pædagogerne der overhovedet kunne tænde for den og starte spillet. Jeg tror også det handler om en berøringsangst, samt en uvilje i, at ville sætte sig ind i noget nyt. Samtidig har der længe været opstillet et skræmmebillede af de børn, der spiller meget computer. En tyk bleg teenager dreng med uren hud, og med pizzabakker og colaflasker omkring sig, der sidder alene foran en computer dag ud og dag ind.
Men faktisk kan computerspil være en meget social aktivitet, som der også bliver nævnt i artiklen Doom i Havnbjerg. Selvom det kun er en, der spiller og de andre blot ser på. Er de stadig fælles om aktiviteten, da tilskuerne kommer med tilråb og opmuntring.
Jeg kan bare sige, at jeg er glad for, at jeg som kommende pædagog, har en større viden om computere og dens egenskaber, end mine ældre kollegaer.
mandag den 5. november 2007
onsdag den 31. oktober 2007
torsdag den 4. oktober 2007
onsdag den 3. oktober 2007
mandag den 1. oktober 2007
Pædagogers faglighed
For at svare på Lis spørgsmål om, hvad der er forskellen på en medhjælper og en pædagog, vil jeg sige at forskellen er stor.
Som pædagog har vi en stor baggrundsviden om børns fysiske og psykiske udvikling. Det er bare vigtig at vi som kommende pædagoger gør brug af den viden, og tror på os selv, at vi er fagligt kompetente.
Det vi skal være bedre til er, at gøre opmærksomme på hvor vigtig en del vi er af børnenes liv (eller den udviklingshæmmede), samt at få samfundet til at forstå, at pædagoger ikke bare er sådan nogle der sidder og drikker kaffe hele dagen, for hvis det er den almene holdning og vi ikke gør noget for at ændre den kommer vi aldrig vidrer.
Det er jo ikke for sjov at vi læser 3 1/2 år...
Som pædagog har vi en stor baggrundsviden om børns fysiske og psykiske udvikling. Det er bare vigtig at vi som kommende pædagoger gør brug af den viden, og tror på os selv, at vi er fagligt kompetente.
Det vi skal være bedre til er, at gøre opmærksomme på hvor vigtig en del vi er af børnenes liv (eller den udviklingshæmmede), samt at få samfundet til at forstå, at pædagoger ikke bare er sådan nogle der sidder og drikker kaffe hele dagen, for hvis det er den almene holdning og vi ikke gør noget for at ændre den kommer vi aldrig vidrer.
Det er jo ikke for sjov at vi læser 3 1/2 år...
søndag den 30. september 2007
torsdag den 27. september 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)
